Om Dansk Marine Center – Aalborg Yacht Værft

Dansk Marine Center – Aalborg Yacht Værft er grundlagt i 1857, og var i over 40 år kendt som Mathis Værft. Værftet er et dansk værft godt forankret i Jylland og med gode internationale forbindelser. Det er vores mål at leve op til den håndværksmæssige standard som værftet er grundlagt på.

På Dansk Marine Center – Aalborg Yacht Værft er kvaliteten i højsædet. Her sætter vi en ære i at leve op til de stolte gamle håndværks-traditioner – Også når det drejer sig om ”komposite” materiale, som er fællesbetegnelsen for materialer i kombinationerne træ, glasfiber, polyester, kulstof o.s.v. i forskellige konstruktionsmetoder.

Vi var ikke nået så langt og samtidig kunne forpligtige os videre, hvis ikke vi havde haft en kundekreds, som tror på os og giver os gode opgaver. Kundens ideer er vores inspiration, og det har gennem gode rederi/værft relationer vist sig, at næsten alt er muligt, blot projektets udvikling holdes inden for kravene til sikkerhed, brugbarhed og kvalitet.