Virksomhedsportræt


Det handler om vilje, vovemod – og godt håndværk

Af Erik Brandt-Jensen, søfart.dk

Besøg på et hjemsted for godt håndværk – og markante meninger om maritime muligheder

-734218775_artikelEngang var Aalborg en af Danmarks stolte værftsbyer. Ligesom Nakskov, Svendborg, Odense, Munkebo, Ringkøbing, Aarhus, Helsingør, Frederikshavn og København… Ikke flere nævnt, ingen glemt.

Nu er den tid, hvor danske værftsarbejdere gik til stålet i næsten enhver havneby som bekendt en saga blott, men sine steder kæmpes der faktisk lidt på trods mod tidens strømninger endnu. Og selv om Skagen, Søby, Assens og Faaborg måske ikke kan sende samme antal beviser på godt maritimt dansk håndværk ud på verdenshavene, som ovennævnte lukkede og slukkede erhvervseventyr, så kan man altså endnu i nævnte byer.

 

Mathis Værft

Og faktisk bygges der – ind imellem – også stadigt skibe i Aalborg. Eller rettere fartøjer og både i noget mindre skalering end f.eks. de sidste prangende krydstogtskibe, der blev bygget på byens værft. Mere præcist sker det på Mathis Værft, der bl.a. kan bryste sig af, at have leveret en af Danmarks ældste eksisterende lodsbåde (Skaw Pilot II).

For det meste er det dog i det daglige reparationer og vedligehold, der holder gang i sagerne på Mathis Værft. Det skyldes dog ingen lunde, at man ikke gerne ville sende flere nybyggede kvalitetsenheder ud at sejle. Man vil bare ikke gøre det til urentable priser eller ved at gå på kompromis med kvaliteten.

Rigtig pris, rigtig kvalitet

”Det er egentligt meget simpelt,” påpeger værftsdirektør Niels P. Mathiesen.

”Hvis ikke der er sund økonomi i en opgave for begge parter, så påtager vi os den ikke. Og vi går heller ikke på kvalitetsmæssigt dubiøse kompromiser, for at skaffe os den type opgaver – eller for at få økonomi i at udføre den. Så hellere afstå fra projektet,” fastslår han.

”Det er nu engang min forretningsfilosofi, at man skal kunne svare regning, både hvad angår penge og samvittighed,” understreger Niels Mathiesen.

”Dermed ikke sagt, at jeg skoser dem, der var. Tvært imod finder jeg, at det er mere end synd og skam, at så megen duelighed, kompetence og tæft er forsvundet. For ikke at sige at udviklingen samfundsmæssigt har været meget tæt på uansvarlig set gennem lidt mere langsigtede briller.”

”Hvordan kan man f.eks. være så kortsigtet, at lukke verdens mest effektive værft? Bl.a. med den halvsløje begrundelse at stålpriserne var for høje – når man som konsekvens må vælge at lade sine fantastiske konceptskibe bygge og afkopiere i Fjernøsten. Det giver i hvert fald ikke megen mening for mig,” fastslår Niels Mathiesen.

Fremtiden er mulig

Han giver sig ikke af med at komme med færdige opskrifter på, hvad man måske kunne have valgt at gøre, da værftsdøden begyndte at rulle ind over landet og de uvurderlige kompetencer sivede med ud i tidens hav. Det giver ingen mening nu, men han er af den overbevisning, at fremtiden altid rummer muligheder. Den gjorde den dengang, og det gør den nu.

”Det er da f.eks. rigtigt, at vi mand for mand er dyre i drift herhjemme, men det er måske så der, vi skal prøve at tænke i andre baner. Effektivitetsmæssigt er vi i hvert fald fuldt ud i stand til at matche de fleste. Det kan jeg som virksomhedsejer og mere bredt funderet borger godt skrive under på,” erklærer Niels Mathiesen.

”Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at en effektiv dansker er så god som to amerikanere eller op til 10 arbejderbier fra et værft i Fjernøsten – hvis han har værktøj og uddannelse i orden. Og det er han, fordi han kan tænke selv og fordi han ikke er bange for at deltage i en diskussion om, hvorvidt en rørgennemføring etc. er rigtigt tænkt eller ej. Men desværre bliver denne dansker alt for ofte svigtet af den type, der kun tænker i kortsynede økonomiske baner.”

Ansvarsforflygtigelse

Niels Mathiesen er godt klar over, at han er ude med lidt kontroversielle synspunkter, når han kalder bl.a. beslutningen om at lukke Lindøværftet på en dårligt undskyldt og kortsigtet økonomisk beslutning. Lige som han ikke har meget til overs for den ansvarsforflygtigelse, man ser hos diverse offentlige myndigheder og beslutningsinstanser i forbindelse med bl.a. licitationer.

”Hele skandalen omkring IC4-togene taler jo som eksempel for sig selv, hvis man skal se lidt ud over den snævre maritime sfære. Den er jo et typisk eksempel på, hvordan vi er alt for ”pæne” i Danmark, mens det samme næppe aldrig ville ske i f.eks. lande som Polen eller Frankrig. Der ville man da aldrig finde på, at sammenflikke en licitation så naivt, at man nærmest på forhånd måtte fravælge et super nationalt produkt (IC3 med mulighed for videreudvikling) til fordel for italiensk papirdesign.”

Alles ansvar

”Det er jo desværre en uoprettelig multi-milliard skandale for hele samfundet, og det er det da som skatteborger og samfundsorienteret trælst at være vidne til – for at sige det på godt jysk. Især fordi, at der ikke rigtigt drages nogen til ansvar for det hele, så man kunne uddrage en bedre lære.”

”Men vi ser det da også inden for det maritime område herhjemme, hvor der bl.a. bruges store summer på selve licitationsopgaverne, mens der så søges at spare på selve projektet. Det kan der nævnes ikke så få eksempler på inden for bl.a. vores eget lille segmentsgebet med redningsfartøjer, lodsbåde og den type enheder.